Otte spørgsmål at stille, før du vælger en anmeldelse at stole på

Start med at finde ud af, hvad anmelderen faktisk har set

Den første ting, jeg tjekker, er, om anmelderen har mødt værket på dets egne præmisser. Har vedkommende stået i udstillingsrummet, eller kun set pressebilleder? Har bogen været læst til ende, eller er det indledningen, der bærer hele vurderingen? Det lyder banalt, men en overraskende stor del af det, der kaldes kritik, hviler på et hurtigt glimt.

Du kan som regel mærke det i teksten. En anmelder, der har været til stede, nævner små ting: hvordan lyset falder over et billede i det tredje rum, hvor en fodnote ændrer læsningen, hvilket afsnit der trækker i langdrag. Generelle vendinger som stærkt, vigtigt og tankevækkende fortæller derimod næsten ingenting om selve oplevelsen.

Når jeg skriver til dette magasin, forsøger jeg altid at gøre det synligt, hvad jeg har set, og under hvilke forhold. Det er en høflighed over for læseren, som så selv kan veje, hvor meget vurderingen kan bære.

• Nævner anmelderen konkrete detaljer fra værket?
• Fremgår det, om værket er set eller læst i sin helhed?
• Er der forskel på beskrivelse og vurdering?

Skeln mellem beskrivelse, vurdering og smag

En god anmeldelse indeholder tre lag, som ofte løber sammen: hvad værket er, hvor godt det klarer det, det forsøger, og hvad anmelderen personligt holder af. Du får mest ud af teksten, hvis du kan skille dem ad. Beskrivelsen er noget, du kan kontrollere. Vurderingen kræver argumenter. Smagen er en oplysning om anmelderen, ikke om værket.

Jeg bliver mistænksom, når en tekst kun består af ét af lagene. Ren beskrivelse er et referat. Ren vurdering uden belæg er en dom uden sagsakter. Ren smag er en dagbogsnotits, der kan være sympatisk, men ikke hjælper dig med at beslutte noget.

Læg mærke til, om anmelderen selv gør opmærksom på sine forbehold. Den, der skriver, at vedkommende normalt ikke bryder sig om stilen, men alligevel blev grebet, giver dig mere at arbejde med end den, der taler med fuld sikkerhed.

• Hvad er beskrivelse, og hvad er holdning?
• Bliver vurderingen begrundet med noget, du kan genfinde i værket?

Spørg, hvad anmelderen sammenligner med

Enhver vurdering har et usagt målestok. Er en udstilling svag i forhold til kunstnerens tidligere arbejde, i forhold til genren eller i forhold til anmelderens forventninger? Det gør en stor forskel for, hvad du skal tage med dig. En bog kan være en skuffelse for en, der har fulgt forfatteren i årevis, og alligevel være en fin indgang for en ny læser.

Derfor kigger jeg efter, om teksten placerer værket i en sammenhæng, og om den sammenhæng er rimelig. Sammenligninger, der kun giver mening for specialister, er ikke nødvendigvis forkerte, men du bør vide, at de er skrevet til dem.

Prøv at spørge dig selv, hvem anmeldelsen er skrevet til. Hvis du ikke er den læser, kan teksten stadig være god, men du skal læse den som en samtale, du lytter med på, ikke som en anbefaling rettet til dig.

• Er målestokken tidligere værker, genren eller anmelderens forventning?
• Passer anmeldelsens tænkte læser til dig?

Læg mærke til sproget, men lad dig ikke forføre af det

Et flot sprog er ikke et bevis på rigtig dømmekraft. Nogle af de mest veloplagte anmeldelser, jeg har læst, var også de mindst præcise: de kunne være skrevet om hvad som helst. Jeg vurderer sproget på, om det tjener sagen. Gør billedsproget det lettere at se værket, eller pynter det kun på anmelderen?

Vær på vagt over for ord, der gør alt til en åbenbaring eller en katastrofe. Rolige tekster, der tør sige noget mellemstort, er ofte mere pålidelige. At skrive, at noget næsten lykkes, kræver mere arbejde end at skrive, at det er mesterligt.

Det samme gælder tonen mod værkets ophavsperson. Skarp kritik kan være berettiget, men den bør ramme værket og de valg, det rummer, ikke skaberens person.

• Tjener sproget værket, eller pynter det på anmelderen?
• Er tonen skarp mod værket eller mod personen?

Tjek, hvad du selv vil bruge anmeldelsen til

Inden du beslutter dig, så spørg, hvad du egentlig leder efter. Skal du vælge, om du gider tage på en udstilling en kold søndag? Om en bog skal på natbordet eller på gaveønskelisten? Eller vil du bare forstå et værk bedre efter at have set det? Forskellige formål kalder på forskellige anmeldelser.

Til et valg har du brug for en tekst, der er tydelig om, hvem værket passer til, og hvor meget tid det kræver. Til fordybelse er den lange, tøvende læsning mere givende, også selv om den ender uden klar konklusion.

Jeg anbefaler at læse to anmeldelser af samme værk, hvis noget står på spil. Ikke for at finde flertallet, men for at se, hvor de er uenige. Uenigheden peger ofte lige på det, værket handler om.

• Skal du vælge, fordybe dig eller forstå bagefter?
• Læs to anmeldelser, når valget har betydning.

Det sidste spørgsmål: Hvad ville ændre din mening?

Det mest brugbare spørgsmål, jeg kender, er også det sidste: Hvad ville det kræve, at jeg blev uenig? Hvis du læser en anmeldelse og straks føler, at den har ret, så stop et øjeblik og find det punkt, hvor den kunne tage fejl. Det gør dig til en bedre læser og til sidst en bedre seer.

Det betyder ikke, at du skal være mistroisk over for alt. Det betyder bare, at du bruger anmeldelsen som en hjælp, ikke som en afgørelse. Værket venter stadig, og det er dig, der skal møde det.

Når du har været igennem listen, vil du sjældent stå med et klart ja eller nej. Til gengæld ved du, hvad du er i tvivl om, og det er et bedre udgangspunkt end en stjernerække.